Af Søren Stidsholt Nielsen,
Bianca27.net - tekst og foto
Historien om Bianca 27 er tæt forbundet med de to brødre, bådebygger Holger Leth Christensen og konstruktør Svend Aage Christensen. De to skabte tilsammen en af dansk lystbådebyggeris største succeshistorier - Bianca 27.
Eventyret begyndte på Stige Ø Bådebyggeri i slutningen af 1950'erne. Efter at have praktiseret bådebyggefaget på bl. a. Aarhus Yachtværft og hos legendariske Molich i Hundested fik den unge Holger Leth Christensen sit eget værft ved Odense Fjord. Storebror Svend Aage Christensen tegnede hertil flere mindre træbåde og formgav også værftets første store succes, 28 fods sejlbåden Peti. Med sit flotte spring og den elegante doghouse-agtige overbygning, er det ikke forkert at kalde den for et forstudie til en Bianca 27.
BÅDEBYGGERI I REMISE PÅ LANGELAND
Det gik godt for Stige Ø bådebyggeri. Pladsen blev for trang og Holger Leth Christensen fik så nys om, at remisen fra den nedlagte Langelandsbanen i Rudkøbing lå til salg på Rudkøbing havn. Den blev købt, et yachtværft etableret, og i første omgang hed det Stige Ø Bådebyggeri i Rudkøbing.
De to driftige brødre ville gerne bygge både i større stil. Erkendelsen var nået til, at træ som materiale ikke egnede til seriefabrikation. Sideløbende med, at bygningnen af Peti-både fortsatte i de første år i Rudkøbing, så de sig om efter nye og mere rationelle produktionsmetoder.
Efter et besøg hos et par andre bådebygger-brødre hos Danboat på naboøen Ærø blev Holger Leth Christensen overbevist om, at glasfiber måtte være fremtiden. På Ærø byggede man på licens den amerikanske 32 fods Chesapeake i glasfiber.
TIDEN INDE TIL SERIEPRODUCERET LYSTBÅD
Velstanden var i 1960'er-Danmark opadgående og fritiden voksede. Derfor vurderede Holger Leth Christensen og Svend Aage Christensen, at tiden var inde til at udvikle en velsejlende, seriefremstillet båd til et bredere publikum. Eksperimenterne med glasfiber startede, og i 1964 lå Svend Aage Christensens videreudvikling af Peti'en klar på tegnebordet. Hver en detalje var tænkt og tegnet med omhu, så båden hovedsagelig kunne fremstilles i det nymodens polyesterarmeret glasfiber.
SÅDAN BYGGES EN BIANCA 27 I GLASFIBER
Byggemetoden for en Bianca 27 var i store træk, at der blev fremstillet træskabeloner i fuld skala af skrog og dæk. Træskabelonerne (se billedet højere oppe på siden) blev indstøbt i glasfiberforme. Glasfiberformene dannede så grundlag for støbning af de færdige Bianca 27'ere.
De færdige forme af glasfiber blev først påført et slippemiddel, dernæst lakeret i skrogfarven (gelcoat), primet, og så blev de frynsede glasfibermåtter håndoplagt lag på lag. Måtterne blev holdt sammen med det stinkende bindemiddel, polyester.
I øvrigt blev der ikke sparet på glasfiberen. Man kendte ikke rigtig til det nye materiales styrke, så derfor blev der smurt godt på. Det er også forkalringen på, at en Bianca 27 i dag er en ekstrem solid - men også lidt tung - båd.
Når det hele var tørt, blev formen taget af - og et glinsende blankt og nylakeret Bianca 27-skrog eller dæk stod klart til montage af beslag, aptering, motor, træ, el osv.
Det hører med til historien, at arbejdet med glasfiber-måtterne og den åndedrætsfarlige, opløsende polyester fandt sted i en tid, hvor der så at sige ikke var noget der hed arbejdsmiljø og love for den slags. I dag er der strenge regler for fx. åndedrætsværn og udsugning.
BIANCA 27 VÆKKER OPSIGT I PRESSE OG PÅ UDSTILLINGER
En havkrydser blev den nye bådtype Bianca 27 også kaldt, og den vakte betydelig opsigt i både den danske og internationale båd-presse. Nyheden fra Danmark blev også præsenteret på bådustillinger i fx. London og flere steder i Tyskland. I det amerikanske Yachting World blev Bianca 27 kåret som en af årets ti bedste lyst-yachter.
Salget gik forrygende. Bianca Yacht havde skabt en succes, der på bedste vis byggede bro melllem lystbådenes træ-epoke og den nye glasfiber-alder. Bianca 27 med alt det flotte træarbejde ude som om læ og stadig med mange af træbådens former og traditioner videreført, ramte et bredt publikum. Bianca 27 nåede på omkring ti byggeår helt op på at få sejlnummeret 604 på den sidst leverede båd.
Leveringen af nye Bianca 27 fortsatte indtil 1975 efter at Holger Leth Christensen af økonomiske årsager bl. a. begrundet i oliekrisen måtte afstå Bianca Yacht til det jyske bilfirma Tranberg. Sideløbende med Bianca 27 blev der også fra værftet i Rudkøbing leveret bl. a. Commander 31, Bianca 26/28 og Sagitta 35.
I de følgende år skiftede Bianca Yacht ejere flere gange og mange nye bådmodeller kom på markedet, bl. a. Lido, Riviera, 101, 107, 111, 320, 414, 420 og 520. Antallet af ansatte blev efterhånden reduceret, men Bianca Yacht oplevede en række gode nybygnings-år i løbet af 1980'erne, bl. a. i kraft af et stort engagement i Middelhavets blomstrende bådcharter-turisme.
Også Møn Boats indgik i Bianca og Møn-modeller blev bianca-ficeret.
PER MUNCH - DEN TREDJE MR. BIANCA
Brødrene Svend Aage og Holger Leth Christensen startede Bianca Yacht. Den tredje og længstvarende hovedrolle i Bianca-historien har bådebygger Per Munch, stadig bosat i Rudkøbing og stadig Bianca_sejler. Per Munch startede som bådebygger sammen med Holger Leth Christenseni 1961. De eneste, der var beskæftiget på Stige Ø var Holger, Per og en lærling.
Det nyetablerede værft i Rudkøbing blev i praksis startet af Per Munch, og efter halvandet år kom Holger Leth Christensen til Rudkøbing, da værftet på Stige Ø blev solgt.
Fra 1975 og frem til 1994 er produktionen på Bianca Yacht i Rudkøbing foregået under produktionschef Per Munchs ansvar. Det er også I denne periode, at langt de fleste og største Bianca-både plus udefrakommende opgaver som produktion af Ravage 36, Albin Alfa, Albin Nova m.fl. er bygget på værftet i Rudkøbing. Ingen har dog nogensinde overgået Bianca 27 i antal producerede både. Blandt værftets næststørste succeser er Bianca 26/28 og Bianca 101 (Aphrodite).
ANDERS LETH CHRISTENSEN I FADERENS FODSPOR
I starten af 1990'erne forsøgte den daværende ejer, Investeringsselskabet Orion, at afhænde værftet, men uden held. Værftet måtte i 1994 stoppe produktion af både, da Orion opkøbte 50 procent af aktiekapitalen på Privathospitalet Hamlet og derved to år i træk kom ud med et underskud på
mere end 90 mio. Værftet kørte ikke med underskud.
Og alle købere fik deres både leveret samtidig med at alle leverandører blev betalt, oplyser Per Munch.
Bianca Yacht-hallerne på havnen i Rudkøbing blev solgt. I en årrække producerede LM Glasfiber møllevinger i de gamle bådehaller.
Holger Leth Christensen fik efter at have afstået Bianca Yacht etableret et nyt værft i Rudkøbing og producerede bådene Blue Dane, senere Blue Leth. Sønnen, bådebygger Anders Leth Christensen, fulgte i faderens spor og etablerede Leths Yachtværft ved færgelejerne i Rudkøbing.
BIANCA YACHT KAN STADIG SERVICERE BIANCA 27
Det stærke varemærke Bianca Yacht tilhører i dag Anders Leth Christensen. For nogle år siden arrangerede skæbnen det tilmed således, at Anders Leth Christensen også kunne generhvere de gamle remise-haller, hvor hans far startede Bianca Yacht i 1964. Ringen var sluttet og Anders Leth Christensen og han stab er i dag leveringsdygtig i bl. a. vinteropbevaring inde som ude, træarbejde, rigger, el og reparationer i højeste bådebygger-kvalitet, - for eksempel også til Bianca 27.
Link til Bianca Yachts aktuelle hjemmeside: Klik
I klikbaren til bagbord og i den lille bjælke øverst på denne side finder du links til historisk salgsmateriale om Bianca 27.
Copyright text og fotos: Bianca27.net. All rights reserved. Kopiering forbudt. Læs om ophavsret. Klik her!
Bianca27.net - tekst og foto
Historien om Bianca 27 er tæt forbundet med de to brødre, bådebygger Holger Leth Christensen og konstruktør Svend Aage Christensen. De to skabte tilsammen en af dansk lystbådebyggeris største succeshistorier - Bianca 27.
Eventyret begyndte på Stige Ø Bådebyggeri i slutningen af 1950'erne. Efter at have praktiseret bådebyggefaget på bl. a. Aarhus Yachtværft og hos legendariske Molich i Hundested fik den unge Holger Leth Christensen sit eget værft ved Odense Fjord. Storebror Svend Aage Christensen tegnede hertil flere mindre træbåde og formgav også værftets første store succes, 28 fods sejlbåden Peti. Med sit flotte spring og den elegante doghouse-agtige overbygning, er det ikke forkert at kalde den for et forstudie til en Bianca 27.
BÅDEBYGGERI I REMISE PÅ LANGELAND
Det gik godt for Stige Ø bådebyggeri. Pladsen blev for trang og Holger Leth Christensen fik så nys om, at remisen fra den nedlagte Langelandsbanen i Rudkøbing lå til salg på Rudkøbing havn. Den blev købt, et yachtværft etableret, og i første omgang hed det Stige Ø Bådebyggeri i Rudkøbing.
De to driftige brødre ville gerne bygge både i større stil. Erkendelsen var nået til, at træ som materiale ikke egnede til seriefabrikation. Sideløbende med, at bygningnen af Peti-både fortsatte i de første år i Rudkøbing, så de sig om efter nye og mere rationelle produktionsmetoder.
Efter et besøg hos et par andre bådebygger-brødre hos Danboat på naboøen Ærø blev Holger Leth Christensen overbevist om, at glasfiber måtte være fremtiden. På Ærø byggede man på licens den amerikanske 32 fods Chesapeake i glasfiber.
TIDEN INDE TIL SERIEPRODUCERET LYSTBÅD
Velstanden var i 1960'er-Danmark opadgående og fritiden voksede. Derfor vurderede Holger Leth Christensen og Svend Aage Christensen, at tiden var inde til at udvikle en velsejlende, seriefremstillet båd til et bredere publikum. Eksperimenterne med glasfiber startede, og i 1964 lå Svend Aage Christensens videreudvikling af Peti'en klar på tegnebordet. Hver en detalje var tænkt og tegnet med omhu, så båden hovedsagelig kunne fremstilles i det nymodens polyesterarmeret glasfiber.
SÅDAN BYGGES EN BIANCA 27 I GLASFIBER
Byggemetoden for en Bianca 27 var i store træk, at der blev fremstillet træskabeloner i fuld skala af skrog og dæk. Træskabelonerne (se billedet højere oppe på siden) blev indstøbt i glasfiberforme. Glasfiberformene dannede så grundlag for støbning af de færdige Bianca 27'ere.
De færdige forme af glasfiber blev først påført et slippemiddel, dernæst lakeret i skrogfarven (gelcoat), primet, og så blev de frynsede glasfibermåtter håndoplagt lag på lag. Måtterne blev holdt sammen med det stinkende bindemiddel, polyester.
I øvrigt blev der ikke sparet på glasfiberen. Man kendte ikke rigtig til det nye materiales styrke, så derfor blev der smurt godt på. Det er også forkalringen på, at en Bianca 27 i dag er en ekstrem solid - men også lidt tung - båd.
Når det hele var tørt, blev formen taget af - og et glinsende blankt og nylakeret Bianca 27-skrog eller dæk stod klart til montage af beslag, aptering, motor, træ, el osv.
Det hører med til historien, at arbejdet med glasfiber-måtterne og den åndedrætsfarlige, opløsende polyester fandt sted i en tid, hvor der så at sige ikke var noget der hed arbejdsmiljø og love for den slags. I dag er der strenge regler for fx. åndedrætsværn og udsugning.
BIANCA 27 VÆKKER OPSIGT I PRESSE OG PÅ UDSTILLINGER
En havkrydser blev den nye bådtype Bianca 27 også kaldt, og den vakte betydelig opsigt i både den danske og internationale båd-presse. Nyheden fra Danmark blev også præsenteret på bådustillinger i fx. London og flere steder i Tyskland. I det amerikanske Yachting World blev Bianca 27 kåret som en af årets ti bedste lyst-yachter.
Salget gik forrygende. Bianca Yacht havde skabt en succes, der på bedste vis byggede bro melllem lystbådenes træ-epoke og den nye glasfiber-alder. Bianca 27 med alt det flotte træarbejde ude som om læ og stadig med mange af træbådens former og traditioner videreført, ramte et bredt publikum. Bianca 27 nåede på omkring ti byggeår helt op på at få sejlnummeret 604 på den sidst leverede båd.
Leveringen af nye Bianca 27 fortsatte indtil 1975 efter at Holger Leth Christensen af økonomiske årsager bl. a. begrundet i oliekrisen måtte afstå Bianca Yacht til det jyske bilfirma Tranberg. Sideløbende med Bianca 27 blev der også fra værftet i Rudkøbing leveret bl. a. Commander 31, Bianca 26/28 og Sagitta 35.
I de følgende år skiftede Bianca Yacht ejere flere gange og mange nye bådmodeller kom på markedet, bl. a. Lido, Riviera, 101, 107, 111, 320, 414, 420 og 520. Antallet af ansatte blev efterhånden reduceret, men Bianca Yacht oplevede en række gode nybygnings-år i løbet af 1980'erne, bl. a. i kraft af et stort engagement i Middelhavets blomstrende bådcharter-turisme.
Også Møn Boats indgik i Bianca og Møn-modeller blev bianca-ficeret.
PER MUNCH - DEN TREDJE MR. BIANCA
Brødrene Svend Aage og Holger Leth Christensen startede Bianca Yacht. Den tredje og længstvarende hovedrolle i Bianca-historien har bådebygger Per Munch, stadig bosat i Rudkøbing og stadig Bianca_sejler. Per Munch startede som bådebygger sammen med Holger Leth Christenseni 1961. De eneste, der var beskæftiget på Stige Ø var Holger, Per og en lærling.
Det nyetablerede værft i Rudkøbing blev i praksis startet af Per Munch, og efter halvandet år kom Holger Leth Christensen til Rudkøbing, da værftet på Stige Ø blev solgt.
Fra 1975 og frem til 1994 er produktionen på Bianca Yacht i Rudkøbing foregået under produktionschef Per Munchs ansvar. Det er også I denne periode, at langt de fleste og største Bianca-både plus udefrakommende opgaver som produktion af Ravage 36, Albin Alfa, Albin Nova m.fl. er bygget på værftet i Rudkøbing. Ingen har dog nogensinde overgået Bianca 27 i antal producerede både. Blandt værftets næststørste succeser er Bianca 26/28 og Bianca 101 (Aphrodite).
ANDERS LETH CHRISTENSEN I FADERENS FODSPOR
I starten af 1990'erne forsøgte den daværende ejer, Investeringsselskabet Orion, at afhænde værftet, men uden held. Værftet måtte i 1994 stoppe produktion af både, da Orion opkøbte 50 procent af aktiekapitalen på Privathospitalet Hamlet og derved to år i træk kom ud med et underskud på
mere end 90 mio. Værftet kørte ikke med underskud.
Og alle købere fik deres både leveret samtidig med at alle leverandører blev betalt, oplyser Per Munch.
Bianca Yacht-hallerne på havnen i Rudkøbing blev solgt. I en årrække producerede LM Glasfiber møllevinger i de gamle bådehaller.
Holger Leth Christensen fik efter at have afstået Bianca Yacht etableret et nyt værft i Rudkøbing og producerede bådene Blue Dane, senere Blue Leth. Sønnen, bådebygger Anders Leth Christensen, fulgte i faderens spor og etablerede Leths Yachtværft ved færgelejerne i Rudkøbing.
BIANCA YACHT KAN STADIG SERVICERE BIANCA 27
Det stærke varemærke Bianca Yacht tilhører i dag Anders Leth Christensen. For nogle år siden arrangerede skæbnen det tilmed således, at Anders Leth Christensen også kunne generhvere de gamle remise-haller, hvor hans far startede Bianca Yacht i 1964. Ringen var sluttet og Anders Leth Christensen og han stab er i dag leveringsdygtig i bl. a. vinteropbevaring inde som ude, træarbejde, rigger, el og reparationer i højeste bådebygger-kvalitet, - for eksempel også til Bianca 27.
Link til Bianca Yachts aktuelle hjemmeside: Klik
I klikbaren til bagbord og i den lille bjælke øverst på denne side finder du links til historisk salgsmateriale om Bianca 27.
Copyright text og fotos: Bianca27.net. All rights reserved. Kopiering forbudt. Læs om ophavsret. Klik her!
Brødrene bag Bianca 27-eventyret
Et par pionerer i den danske lystbådebranche, - brødrene, konstruktør Svend Aage Christensen (t.h.) og bådebygger og direktør Holger Leth Christensen på et avisfoto fra omkring 1970 (Fyens Stiftstidende).Billedet er taget på Bianca Yacht i Rudkøbing. Svend Aage Christensen og Holger Leth Christensen designede og igangsatte produktionen af Danmarks første i stor stil seriefremstillede glasfiberbåd, Bianca 27. Det sidste eksemplar af Bianca 27 havde byggenummer 604 og brødrene skabte dermed den største succes i den generation af lystbåde og en af de største succeser i dansk bådebyggeri nogensinde.
Et par pionerer i den danske lystbådebranche, - brødrene, konstruktør Svend Aage Christensen (t.h.) og bådebygger og direktør Holger Leth Christensen på et avisfoto fra omkring 1970 (Fyens Stiftstidende).Billedet er taget på Bianca Yacht i Rudkøbing. Svend Aage Christensen og Holger Leth Christensen designede og igangsatte produktionen af Danmarks første i stor stil seriefremstillede glasfiberbåd, Bianca 27. Det sidste eksemplar af Bianca 27 havde byggenummer 604 og brødrene skabte dermed den største succes i den generation af lystbåde og en af de største succeser i dansk bådebyggeri nogensinde.
Den spæde start på Stige Ø
I dette bådebyggerværksted på Stige Ø ved Odense Fjord grundlagde den unge bådebygger Holger Leth Christensen den virksomhed, der senere flyttede til Rudkøbing, skiftede navn til Bianca Yacht og blev Danmarks største bådeværft. Efter overtagelsen af Sagitta i Svendborg i december 1972 beskæftigede Bianca Yacht over 200 medarbejdere. Eventyret startede på Stige Ø med bygningen af Bianca 27-forløberen Peti, en flot 29 fods langkølet mahognibåd også konstrueret af Svend Aage Christensen. Se mere om Peti her.
I dette bådebyggerværksted på Stige Ø ved Odense Fjord grundlagde den unge bådebygger Holger Leth Christensen den virksomhed, der senere flyttede til Rudkøbing, skiftede navn til Bianca Yacht og blev Danmarks største bådeværft. Efter overtagelsen af Sagitta i Svendborg i december 1972 beskæftigede Bianca Yacht over 200 medarbejdere. Eventyret startede på Stige Ø med bygningen af Bianca 27-forløberen Peti, en flot 29 fods langkølet mahognibåd også konstrueret af Svend Aage Christensen. Se mere om Peti her.
Lokomotiver måtte vige for bygning af Bianca 27
Denne karakteriske remise med tårn blev bygget i Rudkøbing til Langelandsbannen omkring 1910. Godt 50 år senere, i 1963, blev banen nedlagt, da Langelandsbroen stod klar. Bygningen blev købt af Holger Leth Christensen, der flyttede Stige Ø Bådebyggeri hertil og begyndte under ledelse af sin mestersvend, bådebygger Per Munch, at eksperimentere med bygning af en 27 fods såkaldt havkrydser i glasfiber, senere kendt som Bianca 27. Sporene af de tre høje porte til passage af damplokomotiver ses endnu i midt i det nuværende Bianca Yachts hal. Bygningen blev forlænget i starten af 1970 og fremtræder i dag pudset og hvidmalet med Bianca Yacht-skilte. Tårnet er forlængst væk og flere sidefløje samt ekstra etage til administration og mandskabsfaciliteter er kommet til under Holger Leths søn, bådebygger Anders Leth Christensen, Bianca Yachts nuværende ejer.
Denne karakteriske remise med tårn blev bygget i Rudkøbing til Langelandsbannen omkring 1910. Godt 50 år senere, i 1963, blev banen nedlagt, da Langelandsbroen stod klar. Bygningen blev købt af Holger Leth Christensen, der flyttede Stige Ø Bådebyggeri hertil og begyndte under ledelse af sin mestersvend, bådebygger Per Munch, at eksperimentere med bygning af en 27 fods såkaldt havkrydser i glasfiber, senere kendt som Bianca 27. Sporene af de tre høje porte til passage af damplokomotiver ses endnu i midt i det nuværende Bianca Yachts hal. Bygningen blev forlænget i starten af 1970 og fremtræder i dag pudset og hvidmalet med Bianca Yacht-skilte. Tårnet er forlængst væk og flere sidefløje samt ekstra etage til administration og mandskabsfaciliteter er kommet til under Holger Leths søn, bådebygger Anders Leth Christensen, Bianca Yachts nuværende ejer.
Den allerallerførste Bianca 27 - i træ!
Seriepdoduktionen af glasfiber-pionerbåden Bianca 27 startede paradoksalt nok med at bygge en Bianca 27 i træ i fuld størrelse. Den skulle anvendes til fremstilling af glasfiberstøbeformen. Denne danske bådebyggeri-historiske prototype af træ ses her i Bianca-værftets nyerhvervede remise i Rudkøbing. Dette ene eksemplar af en træ-Bianca 27 blev efter støbearbejdet solgt som lystbåd til en kunde og sejlede i mange år fra Odense med vognmand Erik Rasmussen (Era Transport) som skipper. Binaca27.net har sporet båden til Struer i Limfjorden, hvor den i dag ligger på land. Klik.
Seriepdoduktionen af glasfiber-pionerbåden Bianca 27 startede paradoksalt nok med at bygge en Bianca 27 i træ i fuld størrelse. Den skulle anvendes til fremstilling af glasfiberstøbeformen. Denne danske bådebyggeri-historiske prototype af træ ses her i Bianca-værftets nyerhvervede remise i Rudkøbing. Dette ene eksemplar af en træ-Bianca 27 blev efter støbearbejdet solgt som lystbåd til en kunde og sejlede i mange år fra Odense med vognmand Erik Rasmussen (Era Transport) som skipper. Binaca27.net har sporet båden til Struer i Limfjorden, hvor den i dag ligger på land. Klik.
Bådebygningshistorie: Den første Bianca 27 søsættes
Dette billede fra Langelands Avis tidligt i 1965 er dansk bådebygningshistorie. Med to af det nye Bianca-værfts medarbejdere i cockpittet glider den første i stor stil dansk serieproducerede, danskdesignede lystbåd - en Bianca 27 - i vandet fra en vogn på et beddingspor i Rudkøbing havn. Dengang blev bådtypen Bianca 27 kaldt en havkrydser. Allerede inden denne historiske søsætning af den første glasfiber-byggede Bianca 27, havde værftet i Rudkøbing ti eksemplarer af pionerbåden i ordrebogen. Et af dansk bådebyggeris- og konstruktions største eventyr var dermed søsat. Nybygningen blev efter prøvesejladsen i Det sydfynske Øhav udstillet i London under betydelig medieopmærksomhed i dansk og international bådpresse. Men hvor er Bianca 27 nummer 1 i dag....? Hvis du ved det, skriv da til Bianca27.net.
Dette billede fra Langelands Avis tidligt i 1965 er dansk bådebygningshistorie. Med to af det nye Bianca-værfts medarbejdere i cockpittet glider den første i stor stil dansk serieproducerede, danskdesignede lystbåd - en Bianca 27 - i vandet fra en vogn på et beddingspor i Rudkøbing havn. Dengang blev bådtypen Bianca 27 kaldt en havkrydser. Allerede inden denne historiske søsætning af den første glasfiber-byggede Bianca 27, havde værftet i Rudkøbing ti eksemplarer af pionerbåden i ordrebogen. Et af dansk bådebyggeris- og konstruktions største eventyr var dermed søsat. Nybygningen blev efter prøvesejladsen i Det sydfynske Øhav udstillet i London under betydelig medieopmærksomhed i dansk og international bådpresse. Men hvor er Bianca 27 nummer 1 i dag....? Hvis du ved det, skriv da til Bianca27.net.
Bianca 27 ved Bianca 27 ved Bianca 27.....
Et enestående billede. Såden ser en serieproduktion af håndværkerfremstillet Bianca 27 ud. Billedet er fra Bianca-værftets montagehal i Rudkøbing i starten af 1970'erne. Serieproduktion må ikke forveksles med samlebåndsfremstilling. Sammenlignet med dagens mastodontiske, høj-industrielle bådefabrikker i fx. Tyskland og Frankrig var serieproduktion af Bianca 27 solidt, dansk håndværk sat i seriesystem for at bliliggøre en kvalitets-håndværkerbygget båd for køberen. En ny Bianca 27 kostede omkring 1970 110.000 krone og var dengang en stor og luksuriøs båd.
Et enestående billede. Såden ser en serieproduktion af håndværkerfremstillet Bianca 27 ud. Billedet er fra Bianca-værftets montagehal i Rudkøbing i starten af 1970'erne. Serieproduktion må ikke forveksles med samlebåndsfremstilling. Sammenlignet med dagens mastodontiske, høj-industrielle bådefabrikker i fx. Tyskland og Frankrig var serieproduktion af Bianca 27 solidt, dansk håndværk sat i seriesystem for at bliliggøre en kvalitets-håndværkerbygget båd for køberen. En ny Bianca 27 kostede omkring 1970 110.000 krone og var dengang en stor og luksuriøs båd.
Bianca Yacht - Danmarks største bådeværft
I slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne lignede Bianca Yacht en nærmest endeløs succes. Båret af værftets kæmpesucces Bianca 27 blev der udvidet i højt tempo i produktion og mandskabsstyrke. Et af de mange hop fremad blev taget i december 1972, da bådebygger Holger Leth Christensen købte Sagitta-værftet i Svendborg af Poul Cadovius. Svendborg-værftet producerede modellerne Sagitta 20 og Sagitta 26, som Bianca ikke var interesseret i. Bianca fortsatte derimod produktionen af den flotte Sparkman/Stephens-konstruktion Sagitta 35, der senere blev videreudviklet og delvis re-formgivet til Bianca 36 ("Lille Swan").
I slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne lignede Bianca Yacht en nærmest endeløs succes. Båret af værftets kæmpesucces Bianca 27 blev der udvidet i højt tempo i produktion og mandskabsstyrke. Et af de mange hop fremad blev taget i december 1972, da bådebygger Holger Leth Christensen købte Sagitta-værftet i Svendborg af Poul Cadovius. Svendborg-værftet producerede modellerne Sagitta 20 og Sagitta 26, som Bianca ikke var interesseret i. Bianca fortsatte derimod produktionen af den flotte Sparkman/Stephens-konstruktion Sagitta 35, der senere blev videreudviklet og delvis re-formgivet til Bianca 36 ("Lille Swan").
Bianca Yachts haller på havnen i Rudkøbing
Bianca Yacht startede beskedent i en jernbaneremise, der er omkring det halve af hallen, der ses øverst til venstre i billedet. Siden knopskød værftet med flere andre haller rundt om den gamle lystbådehavn i Rudkøbing. Den store hal i midten er brændt og arealet benyttes i dag til vinteropbevaring for Bianca Yacht. Hallen øverst til højre - det tidligere Bianca Motorsailers (Bianca 33 MS Queen) - er bl.. a. til vinteropbevaring i Rudkøbing Havnesmedies regi. Hallen nederst til højre er også til vinteropbevaring (v. Flemming Tolbod og Torben Tranberg) og rummer desuden sejlfirmaet DK Sails (Søren Jansen og Keld Larsen). På tegningen mangler et bygningskompleks øverst til venstre, et tidligere ægpakkeri, som dengang rummede Bianca Yachts snedkeri. Det nuværende Bianca Yacht ved Anders Leth Christensen ejer i dag bl.a. remise-bygningen, hvor det hele blev startet af Anders' far og onkel.
Bianca Yacht startede beskedent i en jernbaneremise, der er omkring det halve af hallen, der ses øverst til venstre i billedet. Siden knopskød værftet med flere andre haller rundt om den gamle lystbådehavn i Rudkøbing. Den store hal i midten er brændt og arealet benyttes i dag til vinteropbevaring for Bianca Yacht. Hallen øverst til højre - det tidligere Bianca Motorsailers (Bianca 33 MS Queen) - er bl.. a. til vinteropbevaring i Rudkøbing Havnesmedies regi. Hallen nederst til højre er også til vinteropbevaring (v. Flemming Tolbod og Torben Tranberg) og rummer desuden sejlfirmaet DK Sails (Søren Jansen og Keld Larsen). På tegningen mangler et bygningskompleks øverst til venstre, et tidligere ægpakkeri, som dengang rummede Bianca Yachts snedkeri. Det nuværende Bianca Yacht ved Anders Leth Christensen ejer i dag bl.a. remise-bygningen, hvor det hele blev startet af Anders' far og onkel.
Generationer af fagfolk bag Bianca: Søn i fars kølvand
Bådebygger og indehaver af det nuværende Bianca Yachts på havnen i Rudkøbing, Anders Leth Christensen, var kun en lille dreng, da Bianca 27-bådene blev bygget. Men Anders er tidligt fulgt i sin fars, Holger Leth Christensens kølvand. Og den historiske cirkel blev gjort fuldkommen, da Anders Leth Christensen ikke alene fik retten til at benytte Bianca-navnet, men også kunne rykke sit værft ind i de remise-haller, hvor hans far var startet i Rudkøbing små 40 år tidligere. Her ses far og søn ved gen-dåben af Bianca 27'eren DEN-415 Bianco i Rudkøbing i 2003.
Bådebygger og indehaver af det nuværende Bianca Yachts på havnen i Rudkøbing, Anders Leth Christensen, var kun en lille dreng, da Bianca 27-bådene blev bygget. Men Anders er tidligt fulgt i sin fars, Holger Leth Christensens kølvand. Og den historiske cirkel blev gjort fuldkommen, da Anders Leth Christensen ikke alene fik retten til at benytte Bianca-navnet, men også kunne rykke sit værft ind i de remise-haller, hvor hans far var startet i Rudkøbing små 40 år tidligere. Her ses far og søn ved gen-dåben af Bianca 27'eren DEN-415 Bianco i Rudkøbing i 2003.
Produktionschefen og Bianca 27-konstruktøren
To helt centrale skikkelser i Bianca-historien er Per Munch og Svend Aage Christensen. Sidstnævnte er konstruktør på bl. a. Peti og Bianca 27 og bådebygger Per Munch har været med i front i langt det meste af Bianca-historien. Per Munch startede sammen med Holger Leth Christensen som mestersvnd på værftet på Stige Ø. Per Munch var også fagmanden, der blev sendt til Langeland for at opbygge værftets store sats, starten på Bianca 27, i Rudkøbings tidligere jernbaneremiser. Per Munch har været produktionschef på Bianca Yacht i op mod 30 år og har som sådan haft ansvaret for bygning af flere tusinde Bianca-både - også Bianca 27'erne, værftets største succes. Her udveksler Per Munch (t.v.) Bianca-minder med Svend Aage Christensen ved en Bianca-båddåb i Rudkøbing i 2003.
To helt centrale skikkelser i Bianca-historien er Per Munch og Svend Aage Christensen. Sidstnævnte er konstruktør på bl. a. Peti og Bianca 27 og bådebygger Per Munch har været med i front i langt det meste af Bianca-historien. Per Munch startede sammen med Holger Leth Christensen som mestersvnd på værftet på Stige Ø. Per Munch var også fagmanden, der blev sendt til Langeland for at opbygge værftets store sats, starten på Bianca 27, i Rudkøbings tidligere jernbaneremiser. Per Munch har været produktionschef på Bianca Yacht i op mod 30 år og har som sådan haft ansvaret for bygning af flere tusinde Bianca-både - også Bianca 27'erne, værftets største succes. Her udveksler Per Munch (t.v.) Bianca-minder med Svend Aage Christensen ved en Bianca-båddåb i Rudkøbing i 2003.
Dagens Bianca Yacht set fra luften
Her i den røde indstregning ligger Bianca Yacht i dag. Adressen er Havnepladsen 20 i Rudkøbing. Som det fremgår af luftbilledet herover ligger værftet, hvor et værft bør ligge - lige ud til vandet. På havnen ved værftet findes mastekran, udrustningsbro og mulighed for at søsætte med fx. Rudkøbing Havnesmedies mobilkran. Bianca Yacht drives i dag af Anders Leth Christensen, søn af værftets grundlægger Holger Leth Christensen. Bianca Yacht ligger i de samme bygninger, som det blev startet i for over 45 år siden, - og hvor flere hundrede Bianca 27'ere er kommet til verden. Foto: Google Maps
Her i den røde indstregning ligger Bianca Yacht i dag. Adressen er Havnepladsen 20 i Rudkøbing. Som det fremgår af luftbilledet herover ligger værftet, hvor et værft bør ligge - lige ud til vandet. På havnen ved værftet findes mastekran, udrustningsbro og mulighed for at søsætte med fx. Rudkøbing Havnesmedies mobilkran. Bianca Yacht drives i dag af Anders Leth Christensen, søn af værftets grundlægger Holger Leth Christensen. Bianca Yacht ligger i de samme bygninger, som det blev startet i for over 45 år siden, - og hvor flere hundrede Bianca 27'ere er kommet til verden. Foto: Google Maps